Ejendomsvurderinger: Hvilke økonomiske effekter har 2020-vurderingen?
For landets ca. 1,7 mio. ejere af ejerboliger bliver den første nye ejendomsvurdering vurderingen pr. 1. januar 2020. Dette gælder for både almindelige parcelhusejere, sommerhusejere og ejerlejlighedsejere. Vi giver dig her et overblik over, hvilke økonomiske effekter den nye vurdering har for den enkelte ejendomsejer.
At skæringsdagen er 1. januar 2020, er ikke det samme, som at man fik den i 2020. I skrivende stund er det alene ca. 150.000 af de 1,7 mio. ejendomsejere, der har fået en ny vurdering pr. 1. januar 2020 i første kvartal 2023. I andet kvartal af 2023 har 320.000 ejendomsejere modtaget en deklaration.
I en lang årrække siden 2011 og 2012 har man alene haft videreførte ejendomsvurderinger. I alle disse år har der ikke været gennemført nye vurderinger. Ejendomsvurderingen den 1. januar 2020 har derfor været ventet længe.
Denne artikel sætter fokus på, hvilke økonomiske effekter den nye vurdering 1. januar 2020 har for den enkelte ejendomsejer. De økonomiske effekter kan i hvert fald opdeles i 5 elementer.
For det første vil ejendomsvurderingen 1. januar 2020 naturligvis danne grundlag for opgørelse af ejendomsskat og ejendomsværdiskat fremover. Hele sigtet med at lave en ejendomsvurdering er jo netop at have et beregningsgrundlag for de skatter, en ejendomsejer betaler. Den nye vurdering 1. januar 2020 udgør derfor det nye beregningsgrundlag fremadrettet, dog i det bestående regelsæt. Den værdi, der kommer, erstatter naturligvis de foreløbige beregninger af henholdsvis ejendomsskat og ejendomsværdiskat.
For det andet udgør ejendomsvurderingen 1. januar 2020 beregningsgrundlaget for en længere periode end det oprindeligt var sigtet. Det oprindelige sigte var, at man fik en ny vurdering hvert andet år og for denne ejendomskategori. Umiddelbart før udgangen af 2022 blev det imidlertid bestemt af Folketinget, at vurderingen 1. januar 2020 skal have en forlænget effekt på beregningsgrundlaget for ejendomsskat og ejendomsværdiskat. Effekten skulle ikke blot være for 2021 og 2022, men også for 2023. Da vurderingen har en længere virkning end normalt, er der særlig grund til at være opmærksom på ejendomsvurderingen 1. januar 2020.
For det tredje har vurderingen 1. januar 2020 betydning for, om man kan få tilbagebetalt for meget betalt ejendomsskat og/eller ejendomsværdiskat for alle de år, hvor beregningsgrundlaget har vedrørt de videreførte vurderinger. Som et led i det nye ejendomsvurderingssystem bliver der nemlig over for den enkelte ejendomsejer foretaget en beregning af, om man har betalt for meget ejendomsskat og ejendomsværdiskat på baggrund af årene 2011/2012 og frem til 2020. Vurderingen 1. januar 2020 indgår i denne beregning ved, at man reducerer værdien med 20 % og herefter tilbagediskonterer den fremkomne værdi til de tidligere år. Den tilbagediskonterede værdi indgår i en beregning af, hvad dette ville have resulteret i af ejendomsskat og ejendomsværdiskat. Denne beregning sammenholdes med de faktisk betalte ejendomsskatter og ejendomsværdiskatter. Har man herved betalt mere end det, som beregningen angiver, får man det overskydende beløb betalt retur. Vurderingen 1. januar 2020 har altså derfor også økonomisk betydning i forhold til beregningsgrundlaget for tilbagebetalingsordningen.
For det fjerde siger ejendomsvurderingen 1. januar 2020 noget om, hvilken værdi ens ejendom vil få under det nye ejendomsvurderingssystem. Mens processen kører, må det forventes, at ens ejendomsværdi og grundværdi er forholdsvis kontinuerlig. Første vurdering 1. januar 2020 indikerer derfor med andre ord også, hvilket niveau man er på 1. januar 2022, 1. januar 2024 osv.
Med virkning fra 1. januar 2024 træder den nye ejendomsbeskatningslov i kraft. Denne lov indeholder de nye rammer for beskatning af ejendomsskat og ejendomsværdiskat. Den nye ejendomsvurdering af 1. januar 2020 siger noget om, hvilket niveau denne beskatning kommer til at ske på.
For det femte har vurderingen 1. januar 2020 utvivlsomt værdimæssige konsekvenser for den pågældende ejendoms handelsværdi fremover. Som netop nævnt under det fjerde punkt kommer der nye beskatningsregler fra 1. januar 2024. Disse beskatningsregler vil komme til at gælde for ejendomsejere, der erhverver en ejendom 1. januar 2024 eller senere. Er ejendommen erhvervet før 1. januar 2024, vil man ikke komme til at betale mere i ejendomsskat og ejendomsværdiskat, end man har betalt i 2023.
Hvis det nye system medfører, at man skal betale væsentligt mere i ejendomsskat og ejendomsværdiskat, vil man allerede i løbet af 2023 kunne beregne dette. Ejendomsvurderingen 1. januar 2020 vil jo indikere, hvad niveauet bliver, og vi vil da kende de satser, der rent faktisk er for de forskellige ejendomme. Hvis dette medfører, at man f.eks. skal betale 50.000 kr. mere i ejendomsskat og ejendomsværdiskat, vil det få betydning for den handelspris, man kan få for ens ejendoms, hvis man ønsker at sælge efter 1. januar 2024 og fremad. Vurderingen 1. januar 2020 er derfor en væsentlig indikator for, hvilket prisniveau man rent faktisk er på. Vurderingen 1. januar 2020 får derfor også en indirekte økonomisk effekt på fastsættelse af ejendommens handelsværdi. En køber af ejendommen i 2023 vil vide, hvad man ser ind i fra 2024 og fremad. En køber i 2023 skal jo også sælge ejendommen på et tidspunkt. Den økonomiske effekt vil derfor antageligvis indtræde allerede ved handler her i 2023.
De økonomiske effekter af ejendomsvurderingen 1. januar 2020 er mangeartede. Der er derfor en særlig grund til at være opmærksom på hele vurderingsprocessen, når den igangsættes for ens ejendom. Dette gælder helt fra opstart i forbindelse med deklarationsproceduren, til man får ens vurdering, tilbud om tilbagebetaling af ejendomsskat og ejendomsværdiskat og klagestartsbrev om, at man kan klage over de nye vurderinger.
Kontakt DAHL
Har du brug for assistance, står vores specialister altid til rådighed.
Fik du læst..?