En (foreløbig) sejr til Christian Louboutin i kampen om retten til de røde skosåler på højhælede sko
Den franske skodesigner Christian Louboutin har registrerede varemærkerettigheder i over 25 lande til den røde farve (Pantone 18 1663TP) på skosåler til højhælede sko, men skodesigneren har ikke haft held med at håndhæve sin varemærkeret til den røde farve på skosåler. Nu har EU-Domstolen imidlertid afsagt dom i sag C-163/16 til fordel for Christian Louboutin.
EU-Domstolen har i går den 12. juni 2018 afsagt den længe ventede dom i sag C-163/16 Louboutin. Omdrejningspunktet i sagen var spørgsmålet om, hvorvidt et tegn, der består af en farve, der er påført sålen af en højhælet sko, ikke udelukkende består af varens ”form”.
EU-Domstolen har i Louboutin-dommen fastslået, at et tegn [varemærke], der består af en farve påført sålen på en sko ikke er omfattet af den registreringshindring, der gælder for tegn, der udelukkende består af en vares form.
Tættere på en definition af begrebet ”form”
Det fremgår hverken af varemærkedirektivet, af EU-Domstolens retspraksis eller af den sædvanlige sproglige betydning af begrebet ”form”, at en farve uden rumlige begrænsninger kan udgøre en form.
Ifølge Louboutin-dommens præmis 21 skal begrebet ”form” forstås som en betegnelse for en helhed af linjer og konturer, der rummeligt afgrænser den pågældende vare.
Louboutin-dommen bringer os dermed et skridt tættere på at besvare spørgsmålet om, hvordan begrebet ”form” skal fortolkes i relation til af art. 3, stk. 1, litra e, nr. iii) i varemærkedirektivet fra 2008, hvorefter ”tegn, som udelukkende består af en udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi” er udelukket fra registrering.
Det skal dog bemærkes, at ordlyden af bestemmelsen er ændret i varemærkedirektivet fra 2015 (nu art. 4, stk. 1, litra (e), nr. iii)) samt i den tilnærmelsesvis enslydende bestemmelse i art. 7, stk. 1, litra (e), nr. iii) i varemærkeforordningen af 2017. Med ændringerne af bestemmelserne er tilføjet leddet ”eller en anden egenskab” til bestemmelsernes anvendelsesområde.
Louboutin-dommen fortolker alene begrebet ”form” i overensstemmelse med, hvordan begrebet skal forstås efter ordlyden af art. 3, stk. 1, litra e, nr. iii) i varemærkedirektivet fra 2008. EU-Domstolen har altså med dommen alene konstateret, at en farve påført sålen på en sko ikke er omfattet af begrebet ”form”. EU-Domstolen har i den præjudicielle forelæggelse ikke taget stilling til, hvorvidt en farve påført sålen på en sko i stedet er omfattet af leddet ”eller en anden egenskab”. Rækkevidden af dommens betydning for den fremtidige fortolkning af den nye ordlyd af bestemmelsen er derfor uafklaret.
Det kan derfor ikke på baggrund af Louboutin-dommen konkluderes, om EU-Domstolen med afgørelsen fremadrettet har lempet for deres hidtidige restriktive praksis i relation til registrering og beskyttelse af utraditionelle varemærker. Dommen må anses for en foreløbig sejr for Louboutin og andre indehavere af utraditionelle varemærker.
Hensynet med den restriktive praksis har været og er at sikre, at erhvervslivets almene interesse i at undgå unødvendig monopolisering af almindelige udformninger og farver på en vare. Monopolfrygten har medført, at EU-instanserne foretager en udvidet formålsfortolkning af de absolutte registreringshindringer.
Du kan læse EU-Domstolens offentliggjorte foreløbige udgave af dommen her.
Baggrunden for Louboutin-dommen
Dommen omhandler en anmodning om en præjudiciel afgørelse indgivet af den hollandske domstol rechtbank Den Haag (retten i første instans i Haag). Anmodningen er indgivet i forbindelse med en verserende krænkelsessag mellem Christian Louboutin og Christian Louboutin SAS (under et ”Christian Louboutin”) og Van Haren Schoenen BV (”Van Haren”), hvor Christian Louboutin påstår, at Van Harens salg af højhælede sko med røde skosåler udgør en krænkelse af Christian Louboutins varemærke. Som svar påstår Van Haren, at Christian Louboutins varemærke er ugyldigt, da den røde farve påført højhælede sko udgør formen på varen, som giver varen væsentlig værdi.
Ifølge artikel 2 i varemærkedirektivet af 2008 (art. 4 i varemærkedirektivet af 2015) kan ”et varemærke bestå af alle tegn, der kan gengives grafisk, navnlig ord, herunder personnavne, afbildninger, bogstaver, tal eller varens form eller emballage, for så vidt disse tegn er egnede til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders.”.
Et mærke bestående af en farve kan derfor registreres og beskyttes som et varemærke. Christian Louboutin indgav den 28. december 2009 en ansøgning om registrering af et Benelux-varemærke. Varemærket blev allerede registreret den 6. januar 2010 i Niceklasse 25 for ”fodtøj”. Beskrivelsen af varemærket lyder: ”Varemærket består i en rød farve (Pantone 18 1663TP), som er påført sålen af en sko som gengivet (skoens kontur er ikke en del af varemærket, men har til formål at vise varemærkets placering)”.
I 2013 blev beskyttelsen i Niceklasse 25 imidlertid begrænset til ”fodtøj med høj hæl”. Og på baggrund af EU-Domstolens afgørelsen i sagen må det forventes, at Christian Louboutin får lov at beholde sin eneret til den røde farve på skosåler til højhælede sko, når den hollandske domstol skal træffe afgørelse i sagen.
Christian Louboutins kampe i USA for eneretten til den røde farve på skosåler til højhælede sko
Christian Louboutin har adskillige gange tidligere forsøgt at håndhæve sin eneret til den røde farve på skosåler til højhælede sko - b.la. i USA.
Christian Louboutin versus Yves Saint Laurent
I 2011 lagde Christian Louboutin sag an mod modevirksomheden Yves Saint Laurent (YSL) i USA og påstod, at YSL’s salg af en hel rød højhælet sko udgjorde en krænkelse af Christian Louboutins varemærkeret til den røde farve på skosåler til højhælede sko.
I USA kan en farve registreres som et varemærke, hvis farven ikke er funktionelt bestemt, og hvis farven har opnået en ”secondary meaning”. Begrebet ”Secondary meaning” skal forstås som, at varemærket kan fungere om oprindelsesindikator og dermed har adskillelsesevne.
I dommen fra den amerikanske domstol Second Circuit Court of Appeals konstaterer domstolen, at en farve kan opnå ”secondary meaning” og dermed opnå varemærkebeskyttelse ved registrering for varer inden for modeindustrien. Domstolen konkluderer ligeledes, at Louboutin har en varemærkeret til den røde farve på sålen til højhælede sko, men at denne varemærkeret til den røde farve på skosåler til sko kun kan udstrækkes til at omfatte sko, hvor den øverste del af skoen er af en anden farve end rød. Ifølge domstolen er det netop kontrasten mellem den røde farve på skosålen og den anden farve på den øverste del af skoen, der gør den røde farve på skosålen i stand til at opfylde oprindelsesfunktionen og adskille Christian Louboutin fra andre skodesignere.
Selvom domstolen opretholdte Christian Louboutins varemærkeret, fandt de, at YSL’s salg og markedsføring af en helt rød sko ikke udgjorde en krænkelse af Christian Louboutins varemærkeret.
Den hollandske domstol vil formentlig opretholde Christian Louboutins varemærkeret, da domstolen har allerede har konstateret, at varemærket har opnået fornødent særpræg igennem indarbejdelse. Den røde farve på skosåler til højhælede sko er altså i sig selv i stand til at opfylde oprindelsesfunktion og adskille Christian Louboutins højhælede sko fra andre modevirksomheders højhælede sko.
Det bliver imidlertid spændende, om den hollandske domstol vil læne sig op ad den amerikanske afgørelse, hvor varemærkets beskyttelsesomfang indskrænkes til kun at omfatte sko, hvor farven på den øverste del af skoen står i kontrast til den røde hæl.
DAHL følger den hollandske afgørelse og Christian Louboutins kamp for sin varemærkeret tæt.