Konkursrådet: Ny betænkning om gældssanering
Med afsæt i implementering af EU's insolvensdirektiv skal den nye betænkning være med til at modernisere reglerne om gældssanering. Få indsigt i de væsentligste ændringer og nyskabelser i betænkningen.
Konkursrådet kom den 1. februar 2022 med en betænkning om modernisering og revision af reglerne om gældssanering. Betænkningen kommer med forslag til implementering af EU´s insolvensdirektiv, der udstikker nogle rammer for mulighederne og vilkårene for gældssanering. Særligt på to områder varsles en ændret retstilling;
- For det første bliver den generelle og normale afdragsperiode i gældssaneringssager fremadrettet 3 år.
- For det andet indeholder betænkningen regler til håndtering af skat, som stiftes i forbindelse med nedlukningen af gældssaneringsansøgerens tidligere erhvervsvirksomhed – en regelændring, der er særligt relevant indenfor landbruget, både i forhold til ejendomsavancebeskatning, beskatning af genvundne afskrivninger og beskatning af udlodninger fra andelsselskaber.
De væsentligste ændringer og nyskabelser er følgende:
Ensartet, forkortet afdragsperiode – 3 år
Hvor den tidligere normale afdragsperiode i gældssaneringssager har været 5 år, og alene 3 år for gældssaneringer i forbindelse med konkurs, vil udgangspunktet fremadrettet være en generel afdragsperiode på 3 år, der dog konkret både vil kunne forlænges og forkortes.
Ensretning af gældssaneringsreglerne
Hvor konkursloven tidligere har opereret med to forskellige regelsæt for gældssanering, vil disse regelsæt fremadrettet blive ensrettede. Der vil dog være enkelte forskelle i proceduren for indledning og gennemførelse af gældssanering, afhængigt af om gældssaneringen er i forbindelse med konkursbehandling eller ej.
Telekommunikation
Der etableres fremadrettet hjemmel til, at skifteretsmøder til behandling af gældssaneringsbegæringer kan afholdes telefonisk - særligt når gældssaneringsansøgningen synes åbenbar grundløs.
Konkurskarantæne afskærer gældssanering
Fremadrettet vil det direkte af konkursloven fremgå, at personer, der er idømt konkurskarantæne, i en årrække ikke kan opnå gældssanering. Fremadrettet skal gældssaneringsansøgeren på ansøgningsskemaet bekræfte, at ansøgeren ikke har modtaget en konkurskarantænedom, og at der ikke er en verserende konkurskarantænesag mod vedkommende. Derudover etableres der hjemmel til, at en afsagt gældssaneringskendelse kan ophæves, hvis det efterfølgende konstateres, at gældssaneringsansøgeren på trods af en underskreven tro- og loveerklæring har modtaget en konkurskarantænedom.
Bagateldividende
Konkursrådet foreslår, at fordringshavere med krav, der ikke udløser en samlet dividende på minimum 3.600 kr., ikke vil modtage dividende.
Gældssanering af latente skattekrav
I forhold til rekonstruktionsbehandling og gældssanering foreslår Konkursrådet, at der etableres særskilt hjemmel til, at gældssaneringsansøgere med andelshavertilgodehavender, under såvel konkurs- som rekonstruktionsbehandling og uanset andelsselskabernes vedtægter, med et varsel på 3 måneder kan kræve deres andelshavertilgodehavender udbetalt fra andelsselskabet. Dette vil især påvirke landbrugere. Det betyder også, at beskatningstidspunktet fremrykkes. Det vil som absolut hovedregel resultere i, at disse udlodninger fra andelsselskaberne vil være skattefrie i konkurssituationen. I rekonstruktionssituationen vil skatten af andelshaverudlodningerne indgå i den gæld, der vil kunne akkorderes ved tvangsakkord. I forhold til gældssanering vil konsekvensen være, at en række tidligere selvstændigt erhvervsdrivende – særligt landbrugere – nu vil kunne få deres gæld saneret på et langt tidligere tidspunkt end før. Det vil ikke blot være en fordel for den tidligere fallent, men også for dennes kreditorer og for samfundet som sådan.
Gældssanering før konkursboers afslutning
Fremadrettet vil der være hjemmel til at indlede samt afslutte en gældssaneringssag før konkursboets afslutning.
Sletning af oplysninger om ”dårlig betaler”
Uden konkrete forslag til lovændringer foreslår konkursrådet, at lovgivningen om kreditoplysningsbureauers slettefrister, der administreres af Datatilsynet, ændres, således at oplysninger om dårlig betaler slettes på et tidligere tidspunkt end nu. Fremadrettet er det Konkursrådets forslag, at der ikke bør kunne registreres oplysninger om dårlig betaler i en længere periode end maks. 1 år, regnet fra afsigelse af gældssaneringskendelse.
Hvornår træder de nye regler i kraft?
De nye regler forventes at træde i kraft 17. juli 2022.
Helhedsvurdering
Konkursrådets bud på implementering af EU-direktivet om rekonstruktion og gældssanering synes at være udtryk for et konstruktivt og pragmatisk forslag til modernisering af gældssaneringsreglerne.
Særligt har Konkursrådet været i arbejdstøjet for at komme med forslag til at afhjælpe de udfordringer, som tidligere har ramt de fleste landmænd, ved at de ikke har kunnet få gælden saneret i tilknytning til salg af landbrugsbedriften. Med Konkursrådets forslag synes der at være mulighed for, at tidligere landmænd på et langt tidligere tidspunkt kan komme på fode igen til gavn for både dem og deres husstand og for så vidt også til gavn for landmandens kreditorer, som nu vil kunne få sat et punktum på et betydeligt tidligere tidspunkt.
Enkelte ”småskavanker”, som Konkursrådets forslag lider af, vil forhåbentlig blive rettet inden det endelige lovforslags vedtagelse.
Vi følger løbende op på betænkningens anbefalinger og vil orientere herom. Du er desuden altid velkommen til at kontakte vores specialister.